„Nyttig bliver virkningen af
behandlingen af de sindssyge gennem
fremkomsten af den modbydelige
følelse, gennem en levende og
ualmindelig indvirken på almenfølelsen,
gennem at vække frygt ved at se
maskinen og dens brug, dels angst
for at
blive slynget ud og blive
farligt såret. Ligeledes virker maskinen
ved at
fremkalde svimmelhed,
ildebefindende
og opkastninger“.
Dr. Horn,
leder af Berlineranstalten
(1818)
To hovedretninger i psykiatrien
To hovedretninger inden for sygdomsopfattelse stredes i 1800-tallet, nemlig psykikerne og somatikerne.Psykikerne dominerede før 1850 – især i Tyskland. De anså sindssygdom som værende udsprunget af skader på sjælen. De psykiske „skader“ var opstået ved en „given efter for lidenskaberne“ – druk, hor, spil og lignende.
Psykikernes metoder
Visse fysiske påvirkninger og forskrækkelser havde altid været forsøgt overfor sindssyge for at chokere dem ud af deres vrangideer og bringe dem til fornuft. Psykikerne udbyggede sådanne metoder til noget, der mindede om tortur.
Disse psykiske „kurmetoder“ var raffinerede. Eksempelvis kunne patienten gentagne gange slynges ned i koldt vand eller udsættes for vedvarende koldtvandsdryppen mod issen. Sindrige maskiner blev taget i brug. F. eks. drejemaskinen der kunne centrifugere en fastspændt patient. Patienten kunne også lukkes inde i en trædemølle – et hult hjul. Når hjulet blev sat i bevægelse, måtte patienten konstant holde benene i bevægelse for at bevare dem under sig. Efter 36 timer var selv den mest ustyrlige blevet helt rolig.
Her ses to eksempler på styrte- og
sprøjtebade, hvor patienten sidder
fastspændt i henholdsvis en boks og et
kar og bliver oversprøjtet eller
overhældt med vand.
Fra asken og i ilden
Den tyske læge Reil (1759-1813) anså den psykiske kurmetode, som han var grundlægger af, som en stor forbedring i forhold til dårekisterne, som Reil havde været en skarp kritiker af. I disse dårekister blev de sindssyge indespærret „som forbrydere i galebåse“. Man kunne sige, at de sindssyge nu var kommet fra asken og i ilden.
Reil definerede den psykiske behandling som en række chok/ubehageligheder, der skulle skræmme patienten til at underkaste sig den lægelige behandling.
Patientens umoralske (syge) sindelag skulle nedbrydes, så en sund personlighed kunne opstå. Reils psykiatriopfattelse var en romantisk skrivebordsfilosofi, som bar præg af manglende erfaring med sindssyge patienter.
Udover drejesengen og de øvrige psykiske kurmaskiner foreslog Reil „mildere“behandlingsformer som piskning med brændenælder og bade i beholdere med levende ål. Ved fremskridt skulle patienten belønnes – eventuelt med et samleje!
|
|
 |
|
Trædemøllen blev brugt til at
„berolige“ ustyrlige patienter.
|
Et andet tvangsinstrument var
gittermasken,
som er afbildet her. |
Psykikerne på Sct. Hans.
Sct. Hans Hospital på Bidstrupgaard var fra 1816 Danmarks første psykiatriske hospital, der byggede på patientbehandling og helbredelse. Hospitalets første overlæge J.H. Seidelin fungerede til 1831, hvor han blev afskediget efter en patientklage.
Seidelin havde overdrevet den psykiske kurmetode ved at straffe patienterne med for mange klø og iøvrigt givet de enkelte patienter en følelse af moralsk skyld.
Sct. Hans Hospital – tidligere Københavns Ladegård
– blev i 1816 flyttet til
Bistrupgaard ved Roskilde, hvor det nu ligger.
En fransk-dansk
galanterihandler ved navn Claudi Rosset
gav hospitalet hele sin formue, da han
døde (1767).
Derfor kaldes hospitalet også for Claudi Rossets Stiftelse.
