Morskabsbibliotket - Patientfotos - Behandling og tvang - Spisestue 1. forplejningsklasse - Spisestue 2.-3. klasse - Personaleliv
Senge og det øvrige mahognimøblement, bestående af sengebord, skab, stole etc. har været i brug på hospitalets 1. forplejningsklasse siden åbningen i september 1852. De er tegnet på arkitekten, Michael Gottlieb Bindesbölls tegnestue, som han havde i Mejlgade i Århus midtby i årene 1850-51, mens han var bygningsinspektør for Nørrejylland og stod for opførelsen af hospitalet. Møblerne fremstår som elegante eksempler på den gode borgerlige smag. Stilen kaldes Chr. VIII stil.
Her i rummet har vi genskabt sengestuernes oprindelige lysegrønne limfarve fra 1852. Farven hedder chromoxydgrøn og kan stadig købes. Limfarven var fremstillet af huder og knogler fra døde dyr og en ret begrænset palet af naturlige pigmenter. Den kan være besværlig at arbejde med, men har til gengæld en stoflighed og dybde, som moderne plasticmaling kan have svært ved at leve op til. Vi vil fremover farvesætte en del af udstillingen i hospitalets oprindelige farver.
Til patienter på de lavere klasser anvendte man enkle gråmalede fyrretræsmøbler som klædeskabet og kommoden, vi ser i sengestuen.
Kurvekufferten med “SS” og krone på låget blev anvendt ved anbringelse af patienter i familiepleje fra 1910. Patienterne kunne overgå til familiepleje, hvis de opførte sig godt på hospitalets psykiatriske plejeanstalter på Djursland. “SS” har ikke noget at gøre med en vis Adolf, men står for Statens Sindssygehospitaler. I 1976 overgik hospitalsdriften til amterne.
I Sengestuen udstiller vi en række patientfotos, som stammer fra Jydske Asyl, som hospitalet i Risskov blev kaldt de første mange år. De er alle fra hospitalets tidlige år, altså 2. halvdel af 1800-tallet. Vi viser dem dels indrammede på væggen og dels som en længere dias-serie. Vi har valgt dette rum til at vise disse fotos, fordi sengestuen vel er det nærmeste, vi kommer på patientens personlige/private domæne, hvor det føles naturligt at prøve at visualisere de skikkelser, hvis skæbner har udspillet sig her i en kortere eller ofte længere periode. (Det kan selvfølgelig diskuteres om man kan tale om privatliv i en så overvåget sammenhæng som et psykiatrisk hospital). Du kan læse mere om fotografierne, om deres tilblivelse og tiden i den længere tekst: “Et portræt af anderledeshed”.
Det gamle kamera har været brugt her på hospitalet i anden halvdel af 1800-tallet og i begyndelsen af det 20. århundrede. Det har helt sikkert været anvendt til at tage nogle af de patientfotos, som vi viser på væggene i sengestuen. Kameraet er fremstillet hos Budtz Müllers efterfølgere i “Kjøbenhavn”. Det har en harmonikaformet bælg og har altså kunnet lukkes sammen til en flad æske. Det er udført af messing og træ og har en smuk patina. Bagest på kameraet ses foroven nogle håndgreb. De er beregnet til at håndtere de fotografiske plader af glas. Indtil 1920’erne var det almindeligt at bruge glasplader til fotografering, men fra 1903 begyndte man også at lave film af celluloid. I bunden af montren ser vi kameraets optik og udløserkablet.
Patientuniformerne i skabe og udstilling blev anvendt helt op til 1947. I skabene finder vi desuden eksempler på personalets uniformer gennem tiderne.
I mahogniskabet finder vi bl.a vinteruniformen til de mandlige patienter på 3. klasse. Den er af mørkt, uldent stof og har sorte knapper. Denne uniform brugtes om vinteren. Om sommeren brugte man en hvid uniform af lettere materiale. I skabet ser vi også stråhatte, en del af sommeruniformen.
Ginerne ved vinduet er klædt i mands- og kvindedragter beregnet til 3. klasse.
De fattige patienter var på denne måde klædt på for hospitalets regning og altså ens stillet, mens de højere klasser kunne bruge deres private tøj. Forskellen fremgår også meget klart af de udstillede patientfotos. Den sociale kløft var tydeligvis afgrundsdyb i de første mange år af hospitalets eksistens.
I den grå kommode er der særke og andre beklædningsgenstande til kvinder. Til patientens “åndelige påklædning” er der sangbøger og andet opbyggeligt materiale.
Om kvindedukken i patientdragt ved vi, at den er fremstillet som et modelsæt, der viser de kvindelige patienters påklædning, som var obligatorisk på 3. forplejningsklasse frem til ca. 1947.
Dragten er ganske detaljeret, bestående af mamelukker og særk i hvidt lærred med festoner, lommetørklæde, strømper, blåstribet kjole og blåternet forklæde. Vi ved, at dukken ikke er fremstillet af en patient.
Mandsdukken er klædt i vinteruniformen for mænd på 3. klasse.
Vi kender ikke baggrunden for dukkernes tilblivelse.
I det gråmalede fyrretræsskab finder vi eksempler på det kvindelige hospitalspersonales uniformer.
Vi ser bl.a. en lyseblå sygeplejerskekittel og serveringspersonalets sorte kjole med hvid krave og tilhørende hvidt forklæde.
Der hænger også en aspirantkappe fra midten af 1900-tallet, som var til udlån, når sygeplejelever skulle i praktik her på hospitalet.
I mahogniskabet finder vi imellem anden beklædning en lang sort vægterfrakke med blanke metalknapper præget med det karakteristiske SS-monogram med krone, som prydede forskellige hospitalsgenstande i 1900-tallets første årtier.
I sengestuen udstiller vi bl.a. tre fotos, taget af Kgl. hoffotograf, Julie Laurberg i forbindelse med hospitalets 50 års jubilæum i 1902. Man ville forevige denne mærkedag, og det blev den så, foruden gallafest med indbudte æresgæster og stor middag for personale og patienter, med en omfattende, fornem fotodokumentation af hospitalet.
De udstillede fotos viser urolige mænd i korridor på 3. klasse, rolige kvinder på 3. klasse i opholdsstue på afdeling B. Endelig ser vi kvinder fra 3. klasse på gårdtur. Fotografierne er fremstillet ud fra en større samling af negativer på glasplader, som findes i Museets arkiver. Vi møder Julie Laurbergs billeder flere steder i Museets udstilling.
Julie Laurberg var kongelig hoffotograf og en af sin samtids mest anerkendte fotografer med fotoatelier i København. Desuden var hun fagligt aktiv og gjorde en stor indsats for kvindesagen.