Vi viser her i grafiske fremstillinger resultaterne af en brugertilfredshedsundersøgelse, som Museet gennemførte i årene 2005 til 2008.
 |
 |
 |
I alt 794 besvarelser danner grundlag for statistikken, og vi vil benytte denne anledning til at takke vores publikum for at tage sig tid til at udfylde skemaet og bidrage til materialet. Resultaterne af undersøgelsen er ved vore gæsters hjælp blevet baseret på en tilstrækkelig stor mængde besvarelser til at give et klart billede af væsentlige forhold.
Brugerundersøgelsen fortsætter i øvrigt, så vi har allerede modtaget en mængde nye besvarelser, siden vi tegnede en streg i sandet og opgjorde den valgte periode. Når vi ser på de tilkendegivelser, som besvarelserne giver os, hvad angår brugertilfredshed (I), kan vi kun konkludere, at vi udfylder en væsentlig formidlingsfunktion på tilfredsstillende vis. Naturligvis bestræber vi os til stadighed på at gøre oplevelsen og udbyttet af et besøg på Museet bedre; men vi må siges at være på rette vej.
Hvis vi kaster et blik på det demografiske i fordelingen inden for alder (II), køn (III) og beskæftigelse (IV), ser vi en tendens, som vel er ganske forventelig: En overvejende del af publikumsunderlaget er kvindeligt og i kategorien midaldrende til ældre.
Dette kan ses som et udtryk for en generel tendens inden for kulturforbrug, nemlig at det væsentligst er kvinder, der er at finde som gæster på de danske kulturhistoriske museer og kunstmuseer. I denne sammenhæng bestyrkes den yderligere af Museets placering i og formidling af et omsorgsområde, nemlig psykiatrien. Skoleelever og studerende er også pænt med som gæster, og dette skyldes givetvis Museets oplæg og rundvisninger for skoleelever og uddannelsessøgende. Hvis man ser på aldersfordeling (II), er de 5-18 årige ikke så talrige.
Vi ved imidlertid fra andre opgørelser, at Museets skoletjeneste fra 2006 har været med til at øge besøgsfrekvensen af denne aldersgruppe. Desuden er de helt unge måske ikke så tilbøjelige til at tage sig tid til at udfylde spørgeskemaer og deltage i undersøgelser som denne. På samme vis er udlændinge (VI) i fåtal, hvad angår besvarelser.
 |
 |
Vi ser i fordelingen af beskæftigelse (IV), at social- og sundhedsområdet er stærkt repræsenteret blandt vores publikum, (– i øvrigt også et fagområde, hvor kvinderne er i overtal –). Desuden er andre offentligt ansatte og “ikke erhvervsaktive”, hvoraf den sidstnævnte gruppe vel hovedsageligt dækker over ældre borgere og andre på forskellige former for overførselsindkomst, også to store grupperinger. I den anden ende af spek-tret finder vi så de yngre mænd i liberale erhverv, hvilket heller ikke forekommer overraskende. Man kunne jo formulere et fromt (og naivt –) ønske om en større aktiv interesse hos denne gruppe i at styrke indsigten i de samfundsforhold og aspekter af kulturlivet, som Museet er medvirkende til at formulere.
Når vi på Museet søger at danne os et billede ud fra undersøgelsens tal og fordelinger og ud fra dette at konkludere på materialet, opnår vi samtidig et glimrende udgangspunkt for, hvilke nye områder, der bør prioriteres. Undersøgelsen kan bruges som en værdifuld strømpil for, hvilke målgrupper, vi yderligere kan arbejde på at få i tale, og for hvordan informationsarbejdet (VII), og udbredelsen af kendskabet til Museet kan målrettes og forbedres i de kommende år. Den nationale, og specielt den regionale profil er højt prioriteret fremover. Derudover arbejder vi på Museet allerede for indeværende på at styrke vores europæiske identitet og få øget gennemslagskraft gennem et samarbejde om formidling af centrale emner i fællesskab med en række af de store retnings- og toneangivende europæiske institutioner på området.
Først og sidst finder vi os bekræftet i at fortsætte indsatsen med at fortælle historien om psykisk sygdom, med et uafhængigt udgangspunkt og med fokus på den individuelle og unikke historie.
